Jeg – en synder

Hvem har egentlig lyst til at blive kaldt en synder?

Hvordan har man det, når man føler sig som en synder? … Sådan lidt beskidt, skamfuld, kikset, øv…?

Og så står der, at synderne holdt sig nær til Jesus for at høre ham (Luk 15,1)…

Er du med i gruppen omkring Jesus? Har du lyst til at lære ham bedre at kende?

Kan du se dilemmaet? Hvis jeg ikke har lyst til at blive set på som en synder – og det i virkeligheden, dengang Jesus var her, var syndere, som flokkedes om Jesus – øh… ville jeg så i grunden være tæt på Jesus? Ville jeg komme ham nær?

Nu vil jeg røbe noget fra mit inderste… jeg er faktisk en synder… Jeg kunne fortælle dig ting fra mit liv, som jeg er skamfuld over… Jeg har brug for Jesus!

Jeg er gået til Jesus med min fortvivlelse. Ja, fortvivlelsen over det i mit liv, som er gået galt, eller som jeg er bange for går galt… Både noget jeg har gjort, noget andre har gjort, det jeg ikke rummer, bekymringer, det der gør ondt… Og det handler alt sammen om syndere… At jeg er en synder… og at jeg omgås syndere…

Hos Jesus – så sker der noget andet… Han elsker mig, jeg mærker min værdi, jeg rummer, at det gør ondt – fordi Jesus rummer det, han har styr på det – så jeg ikke behøver at bekymre mig… Jeg er tilgivet – ikke beskidt mere… Jeg er løftet op… samtidig med at jeg ved, at jeg ikke kan det hele selv – og det gør ikke noget…

Kom… Stå ved at du er en synder… Kom… der er plads til os sammen omkring Jesus!