Fra ugudelig – til bønhørt

Jeg har svigtet. Jeg har gjort alt det, jeg ikke skulle gøre. Jeg har været et elendigt vidnesbyrd. Jeg har tilmed opfordret andre til at gøre ondt.

Sådan kunne Manasse sige. Hvad han havde gjort imod Gud, var ikke så lidt. Han byggede offerhøje og altre for afguderne – endda helt ind i Guds tempel. Han tilbad sol og måne og stjerner. Han ofrede sine børn til afguderne. Drev trolddom, tog varsler, brugte magi og ansatte dødemanere og sandsigere.

55 år var han konge i Israel. De fleste år var onde…

Men fra at være ugudelig… så skete der ting i Manasses liv, som alligevel gjorde, at Gud bønhørte ham. Wau. Sikke en menneskelig rejse – fra noget, der var så ondt…

Det var ulykkelige omstændigheder i Manasses liv. En nød så stor at han kun kunne gå til Gud. Assyrerkongens tilfangetagelse af Manasse fik ham til at bede.

“Men i sin nød ville han formilde Herren sin Gud, og han ydmygede sig dybt for sine fædres Gud. Han bad til ham, og Herren bønhørte ham; han hørte, da han bønfaldt ham, og førte ham tilbage til Jerusalem til hans kongedømme. Da erkendte Manasse, at Herren er Gud.” (2 Krøn 33,12-13).

Og stop så! Med denne beretning kan du sige stop, når djævelen anklager: Så ugudelig – der er intet håb. At omvende sig bare når man er i nød – det er da ikke ægte.

Jo! I virkeligheden er det vores nød, som gør, at vi har totalt behov for en frelser! Ingen af os kan selv! Vi er alle ugudelige – og har brug for et håb udefra! Vi har brug for Jesus, som formår at frelse os fra os selv… og først når vi erkender det, kan han i virkeligheden gøre noget…

Bønfald Gud om hans frelse… Fortæl ham din længsel efter at blive sat fri… Bed ham om styrke til at leve et liv til hans ære…. Herren vil også bønhøre dig!