Skuffet – elsket

Pyha… det er virkelig øv, når man ikke lykkes. Og særligt, når det er noget, man faktisk er god til… mente man… og så pludselig virker det slet ikke.

Simon var fisker. Han var god til det. Men denne her nat havde han ingen fisk fået. Måske var hans mave knuget, og hans hænder knyttede…

Så er der en tømrer, der fortæller Simon, at han skal fiske på en anden måde. Om dagen – hvor man ikke fisker! Ude på dybet – hvilket de jo allerede havde forsøgt!

Hvordan ville du have det i den situation? En, som ikke aner noget om dit speciale – fortæller dig, hvad du skal gøre!

Nu var den tømrer ikke hvem som helst. Det var Jesus. Og Simon – med tilnavnet Peter – gjorde, hvad Jesus foreslog – fordi det var Jesus!

Han blev ikke så lidt forundret over, hvad der skete: Mængder af fisk. Så mange, som han aldrig havde tænkt. … Og tænk, så lige efter den oplevelse, bad Jesus ham om at gøre noget helt andet. At følge Jesus og arbejde med mennesker. Wau… og Simon Peter tog med. (Luk 5,1-11).

Ja, den oplevelse havde nok fortalt ham, at Jesus var den, som kunne gøre allerstørst forskel – i alt faktisk. Så at følges med ham – det gav bare mening uanset hvad…

Tænk… når du er i en stor skuffelse – så vil Jesus gerne fortælle dig, at han elsker dig… Når du møder kanten af, hvad du kan – så vil Jesus gerne vise dig, hvad han kan i dit liv… Når du ikke slår til – så vil Jesus gerne røre ved din dybeste erkendelse: Det er ham, som gør den store forskel!

Selv det, som du tænker, at han ikke ved noget om… Selv, hvis du føler, at dit liv slet ikke har noget med ham at gøre… som en tømrer, der vil sige noget til en fisker…

Han er dig nær… lige nu… Kig op… Bed bønnen: Jesus, vis mig hvem du er… Rør mit liv!