For menneskets skyld

Gud vidste det hele på forhånd. Han så vores rotteræs. Travlheden, som er ved at æde os. Trætheden som overmander os og får os til at miste perspektiv. Og at vi i hverdagens tummerum mangler den dybere stilhed sammen med ham og hinanden.

Så fra start gav han mennesket sabbatten. Yes! En ugentlig dag udenfor rotteræset. En dag til at stoppe op fra det sædvanlige. Tid… tid… nærmest den allerstørste gave i en tid, hvor tid er en mangelvare! Tid til Gud og tid til hinanden.

Wau… han giver os rammen til at fylde noget andet ind, som vil nære os helt ind i dybden… Det umulige bliver ligesom muligt! Vi tanker op, har samvær, fornyes. Dejligt. Det er kærlighed i praksis!

Men på Jesu tid var fariæerne så optagede af sig selv, at de ville bestemme over alt – også sabbatten. Så – de var optaget af, at de præcist vidste, hvordan sabbatten skulle bruges… De sagde, det var for Guds skyld og for at loven skulle holdes… Men i virkeligheden var det for deres egen prestige og magts skyld… Og de havde travlt med at dømme andre…

Jesus havde travlt med at elske andre! Og han kendte sin Far i himlen og sagde ret ud: “Sabbatten blev til for menneskets skyld, og ikke mennesket for sabbattens skyld” (Mark 2,27).

Og ved du – sådan er Gud! Sådan er Jesus! Han gør alt godt – for din skyld! Han elsker dig så meget – at han ønsker, at du må have det godt på alle måder. Og han vil gerne give dig rammerne til det.

Så alt, hvad der kommer fra Gud – er for at du skal have det godt. Hvis det nogen gange ser anderledes ud… så er der ofte en række løgne blandet ind over… Mennesker får det til at blive noget andet… Eller mennesker vil have magt over Guds svar og dømmer det, som Gud gør…

Men Gud bliver ved at elske! Kom – direkte til ham selv – og bed ham om at folde ud, hvad det betyder i dit liv. For din skyld!