Jubel så det høres

Jeg elsker det! “Folket brød ud i et højt jubelråb, og lyden kunne høres langt bort” (Ez 4,13).

Sikke en fest! Sikke en glæde. En jubel, som spredte sig til alle omkring…

De jublede, fordi at grunden til Herrens tempel var blevet lagt: “De stemte i med lovprisning og tak til Herren: ‘Han er god, hans trofasthed mod Israel varer til evig tid!’ Og hele folket brød ud i høje jubelråb og lovpriste Herren, fordi grunden var lagt til Herrens tempel (Ez 4,11).

Takken og glæden gik dybt… Folket havde været i fangenskab i Babylon, og nu var de kommet hjem! Gud havde sat dem fri! Gud var ved at genopbygge deres tempel, deres by, deres land – og dem selv.

Sikke en jubel. Og ja, det er værd at juble over: At blive sat fri – og at opleve, at Gud er med til at bygge ens verden op.

Pris Gud! Lad din jubel komme ud! Giv din glæde lyd – lad den høres… Han er jo den samme i dag! Han er aktiv i dit liv og i din verden! Pris ham!

Og glade, jublende mennesker er tiltrækkende – for de fortæller en historie om noget godt… Og – når det høres langt væk… så kan mange andre mennesker blive nysgerrige, tiltrukket, få lyst til at komme tættere på…

Tænk… om dem, der hører jublen, kommer så tæt på, at de også møder Herren og bliver sat fri og genopbygget… og begynder at juble, så det kan høres langt væk…