Han skjulte sit ansigt…

“Da skjulte Moses sit ansigt, for han turde ikke se Gud.” (2 Mos 3,6)

Det er overvældende at møde Gud! Det var overvældende for Moses… Nu, hvor Gud kom ham nær… så trådte han tilbage…

Åh, hvor kan det ligne os… Vi længes efter Guds nærhed og hans kald – og når det så kommer – så tør vi ikke! Så vil vi ikke… så passer det alligevel ikke i vores planer… så er det for stort til, at vi kan overskue det… så mister vi kontrol…

Hvor er det meget mere udfordrende at blive trænet i at være en tjener end i at være en Farao!

Men det er uendelig fantastisk at tænke på – at Gud beder os ikke om andet, end det han også selv er villig til at gøre… Det er selveste Guds karakter at tjene!

Om Jesus står der: “Han, som havde Guds skikkelse, regnede det ikke for et rov at være lige med Gud, men gav afkald på det, tog en tjeners skikkelse på og blev mennesker lig; og da han var trådt frem som et menneske, ydmygede han sig og blev lydig indtil døden, ja, døden på et kors.” (Fil 2,6-8)

Jesus blev i den grad tømt for sig selv… “Jeg kan intet gøre af mig selv… jeg søger ikke at gøre min egen vilje, men hans vilje, som har sendt mig.” (Joh 5,30)

Moses var ved at lære, hvad virkelig tjeneste er… og det må vi alle lære, hvis vi skal være tjenere i Guds værk! Slip din egen kontrol – og giv Gud den!

Se også Kald eller fald (Spoken Word) – om kaldet til Moses – hans fald – og hvordan Gud forunderligt leder ham! Om at den samme Gud rejser og kalder dig!