På bare tæer
En gang havde Moses gået i paladset på de smukke gulve… Nu gik han år efter år rundt i ørkenen sammen med fårene…
En gang havde Moses gået dagligt ansigt til ansigt med Egyptens konge… Nu var han nået til Guds bjerg Horeb.
Der mødte Moses Gud. Først så han den brændende busk. Og så hørte han Gud tale: ” ‘Moses! Moses!’ Han svarede ja, og Gud sagde: ‘Du må ikke komme nærmere! Tag dine sandaler af, for det sted, du står på, er hellig jord.’ Og han sagde: ‘Jeg er din faders Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud.’ ” (2 Mos 3,4-6).
Der stod Moses så på bare tæer over for Universets skaber og konge. Det var ikke hans, Moses’, skridt, tanker og planer det handlede om… Det var Gud og Guds plan, som var i centrum. Guds plan for sit folk.
Moses stod der foran Herren, for at høre, hvad han, Herren, ville gøre. Og Gud fortsatte sin tale: Jeg har set… Jeg har hørt… Jeg har lagt mig på sinde… Jeg er kommet for at redde dem og føre dem…
Og så kom ordene til Moses fra Herren: “Gå nu! Jeg vil sende dig til Farao. Du skal føre mit folk israelitterne ud af Egypten.” (vers 10).
Den store JEG ER ville handle – og Moses skulle være med. Var Moses klar til Guds kald? Er du klar til hans kald… Er du klar til det, som han, Universets skaber og konge vil gøre…
Vi fortsætter de næste dage…
Se også Kald eller fald (Spoken Word) – om kaldet til Moses – hans fald – og hvordan Gud forunderligt leder ham! Om at den samme Gud rejser og kalder dig!
