Stum eller talende

Præsten Zakarias havde svært ved at tro på, at hans ufrugtbare hustru skulle blive gravid, og selv var han en gammel mand…

Englen Gabriel svarede ham: “Jeg er Gabriel, som står for Guds ansigt, og jeg er sendt for at tale til dig og bringe dig dette glædelige budskab. Men nu skal du blive stum og ikke kunne tale før den dag, da dette sker, fordi du ikke troede mine ord, som vil gå i opfyldelse, når tiden er inde.” (Luk 1,19-20)

Uanset om vi tror det eller ikke – så lader Gud de mest forunderlige ting ske. Den største glæde er at høre Jesus til – også om vi ikke overgiver os til at opleve det…

Og ja, hvis vi ikke tror det – så har vi ikke noget vidnesbyrd at give. Men når vi kender og oplever Gud – så kan vi ikke tie stille…

Gud var nådig med Zakarias – ligesom han er nådig med os. Gud gav Zakarias tid til at komme til tro. Han oplevede det umulige: Elisabeth blev gravid, han så hendes mave vokse, han oplevede Helligåndens gerninger i deres liv, og en dag blev drengen født. I det øjeblik Zakarias havde skrevet “Johannes er hans navn” fik han talens gave igen (vers 63).

Ud af hans mund kom lovprisning til Gud! En dreng var født, som skulle bane vejen for Messias ved at arbejde med hjerterne. Mennesker skulle lære “at kende frelsen i deres synders forladelse” (vers 77).

Gud tilgiver også dig al din tvivl og synd. Han bringer lyset ind i dit mørke og han leder dine fødder ind på fredens vej (vers 79).

Pris Herren!