Ensom…

Jul, december… ensom…

Ensomheden gnaver i alle dem, som ingen har. Den smerter dem, som kigger ind på de andres glæde – og som tror, at de andre er så lykkelige.

Ensomheden mærkes også i fællesskaberne. Vi er ikke hinanden så nær, som vi troede. Kærligheden føles ikke… såretheden æder indefra…

Ensomheden føles før den kommer… Jeg er bange for, når min mindste flytter hjemmefra, at jeg bliver ensom, sagde hun…

Ensomheden er til at tage og føle på!

Jul og fællesskab. Har du øje for dem, som ingen har? Favner du den, som ikke mærker kærligheden? Giver du noget af dig selv, også der, hvor du ikke ved, om du får?

365 dage… der er altid ensomme mennesker… “De fattige har I jo altid hos jer” (Matt 26,11).

Jesus kommer til os med kaldet til, at vi gør noget ved det!

Nej, den faste, jeg ønsker,
er at løse ondskabens lænker
og sprænge ågets bånd,
at sætte de undertrykte i frihed,
og bryde hvert åg;
ja, at du deler dit brød med den sultne,
giver husly til hjemløse stakler,
at du har klæder til den nøgne
og ikke vender ryggen til dine egne.
Da skal dit lys bryde frem
som morgenrøden
Es 58,6-8

Gud vil velsigne dig rigeligt, når du giver til dem, der ikke har!