Lys i mørke

Det er igen den mørke årstid. Det er mørkt her, hvor jeg sidder og holder morgenandagt. Og det er mørkt, når jeg kommer hjem fra arbejde om eftermiddagen.

Mørket minder mig om mit behov for lys. Ikke bare det lille daglige lys – men verdens lys! “Jeg er verdens lys,” sagde Jesus, “Den, der følger mig skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys” (Joh 8,12).

Det har jeg brug for. “Du lader min lampe lyse, Herre, min Gud spreder lys i mit mørke” (Sl 18,29).

Mit mørke… uro, usikkerhed, træt-af-mig-selv-dårlige-vaner, smerte, sårethed… Jesus er lys! I det hele.

Mit mørke er ikke mørkt for ham – “så er mørket ikke mørke for dig, natten er lys som dagen, mørket er som lyset” (Sl 139,12). Han giver mig fred ind i min uro. Han forsikrer mig om, at han har styr på det, når jeg er usikker. Han tilgiver mig og hjælper mig op igen, når jeg falder i mine synder. Han elsker og favner mig, når min smerte griber mig. Han heler mig, så mine sår ikke gør, at jeg forbløder.

På alt mit mørke – så er han svaret: Lyset. Lyset, der gør livet lyst og fuld af kærlighed og glæde.

På de mørke dage hvor du længes efter lys… Så tak og pris Gud for, at han er dit evige lys! Lyset, som giver dig alt det lys, du har brug for. Lyset, som vil oplyse dit inderste med sine skønne stråler.