Stakkels… pilotering

Hun fortalte om den stakkels familie. Svigt. Misbrug. Et overvåget barn i daginstitutionen. Vurdering af indberetning.

Og hun var oldemoren! Hvad kunne hun gøre?

Måske kunne hun mere være end gøre… Være der for den lille dreng. Være med til bedsteforældredag i børnehaven. Give ham tætte klem. Gå med ham i hånden. Bede for ham.

Være. Være kærlig. Det var muligt. Men at gøre noget for at løse grundsituationen – det syntes umuligt.

Åh, hvor kan man føle sig fattig i den situation. Men det var noget stort og stærkt, som oldemoren gav sit lille oldebarn. Det var som pilotering i bygninger. Jernrør derinde, som giver styrke og binder noget indeni sammen.

Måske fik den lille dreng noget indeni, som ville varme ham resten af livet. Noget som gav styrke, når alt og alle svigtede. Noget som bidrog til et fundament for ham at stå på. Noget – han havde fået, fordi hun var der for ham og elskede ham!

“Som jeg har elsket jer, skal også I elske hinanden” (Joh 13,34). Det kan vi give hinanden!