Han beder for mig

Kender du det… at vågne tidligt og så begynder tankerne at rode… med noget, jeg ikke helt kan finde ud af… og uden jeg helt formår at lægge det fra mig…

Jeg ender med at stå lidt tidligere op. Jeg åbner Sandheden sætter dig fri, som jeg lige nu bruger til min morgenandagt. Mine øjne møder dette afsnit:

Jesus er nærværende, lige nu. På en aktiv måde. Som skaber overlader han ikke på noget tidspunkt verden til sig selv, idet han både opretholder og skaber på ny. (Kol 1,17; Ef 1,22-23; Åb 21,5). Og som frelser overlader han heller på noget tidspunkt verden til sig selv, idet han både lægger sine fortjenester frem for os, og han beder for os. (Hebr 9,14.24; Rom 8,34). Han tjener os på samme tid som skaber og frelser, fordi frelsen består i, at han genskaber sit billede i os. Dette sker ved hans daglige nærvær i vores liv. Og han beder for os, fordi han ved, at vi ikke kan selv – vi har brug for hans forbøn og hans tjeneste. (side 166).

Kære Jesus… det var lige det, jeg trængte til. Du er her i det, jeg ikke lige kan overskue. Du beder for mig – også når jeg ikke selv ved, hvad jeg skal bede om. Du har hånd om det, jeg ikke forstår. Ja, du skaber det i mig, som jeg ikke selv har… Og du frelser mig fra det, som jeg ellers hænger fast i… Du overlader mig aldrig til mig selv! Tak, kære Jesus – jeg overgiver mig i min magtesløshed til din styrke og forbøn!