Hovedhår talt…

Åh så menneskelig… forandringer på mit arbejde – og jeg vil så gerne bidrage på en dygtig måde. Men lige pludselig er det et øjeblik så kaotisk. Så hvad skal jeg i grunden gribe fat i? Jeg kender ikke helt mine arbejdsopgaver, så hvordan kan jeg forberede mig? En bølge af uro skyller igennem mig…

Jeg har brug for Jesus i dag! I mit almindelig arbejdsliv. Til at være i det kaotiske… som jeg ved får en ende… men som mine følelser alligevel reagerer på: For hvordan skal jeg bruge denne dag?

I min morgenandagt skriver jeg et lille refleksionsoplæg Frygt ikke – Gud har omsorg – og ordene favner mig selv fuldstændig. Jesus favner mig!

For: “På jer er selv alle hovedhår talt” (Matt 10,30) – ingen “detaljer” i mit liv er uvæsentlige for Gud!

Det betyder noget for Jesus, at jeg er i uro over forandringerne på mit arbejde. Han interesserer sig for mig, og han vil være lige ved min side hele vejen igennem det. Han ønsker at fylde mig med sin fred – “frygt ikke” – så denne dag bliver en god dag. Han vil hjælpe mig med at lande i at bruge dagen på en god måde – så jeg oplever glæde og mening – selvom landkortet ikke er tegnet, og jeg ikke kender min retning…

Fantastiske Jesus! Jeg giver dig hvert eneste hovedhår i mit liv! Når jeg er magtesløs og ikke kan styre nu’et – så er din nåde mig nok! Din kærlighed favner mig – og jeg kan være i det på en anden måde – med glæde! Din glæde! Glæden over dig! Tak – modtag min jubel, kære Jesus.