Tillid – som et barn

Den lille pige besøgte mig sammen med sine forældre. Hun hjalp med at dække bord. Vi var på legeplads. Hun var nysgerrig på, hvor jeg sov, og hvad jeg skulle i morgen…

Da det blev aften, skulle familien hjem. For at gøre det nemmere for ungerne, fik de alle nattøj på og fik børstet tænder. Så kunne de bare bæres ind i seng, når de kom hjem. Min lille veninde sagde: Line skal børste mine tænder… og det gjorde jeg med stor glæde! Jeg nød, at vi havde skabt en relation.

Det var jo tillid. Det var relation. Jeg var særlig for hende denne dag – og det blev udtrykt ved, at jeg skulle børste hendes tænder…

Dagen efter kom jeg til at tænke på Gud og mig… Relationen til Gud som til en far. Også jeg viser Gud, at vi hører sammen, når jeg kommer til ham med det, jeg har brug for hjælp til… Også han bliver glad, når han mærker, at han er min foretrukne. Når han mærker, at vi har en relation.

“Sandelig siger jeg jer: Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det” (Luk 18,17).

… og det er jo i grunden nemt… Bare at komme. Lige som jeg er. Uden at have forberedt noget. Med det jeg er fyldt af… Og far er der! Han elsker mig! Han elsker, at jeg kommer!