Træthed og nåde

Vi har haft fyringer i dag. En kollega fortalte, at da mailen kom, som fortalte, at nu var en anden mail sendt til dem, som blev fyret – så begyndte hun bare at græde. Hun var ikke en af dem, og nu forlod spændingen hendes krop. Nu mærkede hun, hvor meget energi det havde taget, længe…, ikke at vide om man var fyret eller ikke… Hun var totalt træt.

Der er mega mange grunde til at være træt. Slid på alle mulige planer river energien ud af os.

Min veninde kobler træthed og Guds nåde. Gud, du må hjælpe mig at komme ned i en lavere hastighed…

Og jeg tænkte på Paulus: “Min nåde er dig nok… “ (2 Kor 12,9) – Ja – også til at være i træthed.

For en del år siden havde jeg problemer med ryggen og måtte ligge jævnligt… Jeg mærkede en særlig velsignelse der… uventet, men stærk… Og jeg tænkte, at det skulle jeg huske, når jeg var på den anden side…

Og det er Guds forundelige guddommelighed – også kaldet nåde – at vi midt i det, som gør ondt – eller midt i den uvelkomne træthed – kan mærke hans nåde! Hans nærvær. Hans særlige touch. At noget stort og godt kommer ud af noget uønsket…

Fremadrettet vil jeg gøre det: Møde trætheden i hans nåde. Hvorfor bære den selv? Hvorfor lade den bygge op til en mental hindring… jeg behøver jo ikke en gang at overvinde den…

“Min nåde er dig nok, for min magt udøves i magtesløshed” (2 Kor 12,9).

Også min træthed kan blive et afsæt for hans magt!