Mine behov – grund nok!

Hvorfor kommer et barn til sin far? Ofte fordi det har behov for noget… Far, jeg kan ikke finde ud af det her… Far, vil du hjælpe mig med det her… Far, jeg er sulten… Far, hvad skal jeg lave…

Listen er uendelig… For et barns rettighed er at komme til sin far med alle sine behov.

Jeg elsker det. Vi har barnekår hos Gud (Rom 8,15). Jeg kan komme til Gud på grundlag af mine store behov – Far, hjælp mig! Det her er simpelt hen gået i hårknude. Far, jeg kan ikke finde ud af det. Vil du gøre det for mig?

Helt konkret, så hjælper Gud os igennem Helligåndens tilstedeværelse i vores liv: “Når da I, som er onde, kan give jeres børn gode gaver, hvor meget snarere vil så ikke Faderen i himlen give Helligånden til dem, der beder ham!” (Luk 11,13).

Og der er ikke noget skønnere: Gud er hos mig hele tiden igennem sin ånd. Hjælpen er helt nær. Rådgivning, trøst, vejledning – alt det, som jeg som et barn, har brug for hele tiden! Han er her, hele tiden:

“Jeg vil bede Faderen, og han vil give jer en anden talsmand, som skal være hos jer til evig tid” (Joh 14,16).

Tak, Far, fordi du er hos mig i dag… Det har jeg virkelig brug for! Du, jeg er helt lost uden dig… Tak fordi det rigelig grund til, at du vil være tæt på mig! Tak for hjælp til de ting, som er i mit liv i dag… Tak, kære Far.