Gå på vandet – selvfølgelig

Ja, men selvfølgelig kan jeg da gå på vandet!

Jesus “sagde: ‘Kom!’ Peter trådte ud af båden og gik på vandet hen til Jesus.’ “ (Matt 14,29).

Hvis Jesus kalder mig til at gå på vandet – så kan jeg gå på vandet!

Der er lidt i historien før det: Jesus gik på vandet! Og Peter spurgte, om han måtte komme ud til Jesus på vandet. Så – der er tre ting, som skal til, for at jeg kan gå på vandet:

• Jesus går på vandet. Forholdene er ikke skabt, så jeg kan gå på vandet uden ham.
• Jeg må ønske at være, hvor Jesus er. Et øjeblik med hjerteransagelse: Vil jeg virkelig være, hvor Jesus er?
• Jesus må kalde mig ud på vandet. Dvs. hans plan – ikke min plan.

Og nej, jeg har faktisk ikke gået på vandet. Det er umuligt.

Men… hvis historien nu rummer et bredere perspektiv: Umuligheder. Kan jeg komme igennem umuligheder i mit liv?

Ja, det kan jeg. På samme måde, faktisk:

• Jesus er i mine umuligheder. Jeg kan aldrig komme ud for en situation, hvor Jesus ikke er i mit liv. Og med Jesus i mine umuligheder – så bliver der pludselig muligheder…
• Jeg vil være, hvor Jesus er. Tænk, hvis Jesus kan være i mine umuligheder… så kan jeg vel også? Så er det ikke længere noget, jeg skal flygte fra… jeg kan bare… ja, bare gå igennem det – sammen med Jesus.
• Jesus er vejviseren. Kom. Han har en vej gennem mine umuligheder, videre, frem, ud – lige præcis den bedste vej… for at få mig videre.

Og så skal vi have den sidste og store pointe – fra historien om Peter. Han begyndte nemlig at synke, fordi han holdt op med at se på Jesus og i stedet så på den stærke storm. Så greb frygten for det umulige ham… og han sank… Men han bad – og blev grebet af Jesus igen!

Pointe: Se på Jesus! Uanset hvad – se på Jesus. Følg ham! Så bliver alle umulighederne til muligheder foran dig – skridt for skridt…