Magtesløs – tør du?
Pyh, jeg skal hilse at sige, at magtesløsheden ikke er det, som jeg foretrækker. Jeg vil helst væk fra den. Helst ved at løse det!
… men, nogle af de ting, som jeg forsøger at løse der, hvor jeg er magtesløs… de bliver ikke så succesfulde… For: Jeg kan ikke!
Det er en erkendelse, som det også kan være rigtig svært at være i…
Men – når jeg er der – sammen med Jesus – i min magtesløshed, i min erkendelse af at jeg ikke kan… så sker der noget andet: Jeg overgiver mig til Jesus og jeg fyldes med fred. Han kan godt håndtere min magtesløshed. Faktisk får han pludselig mere plads, fordi jeg ikke hele tiden forsøger at løse det – på overfladen…
Og der sker noget mere: “Når jeg er magtesløs, så er jeg stærk” (2 Kor 12,10). Når jeg kan møde min magtesløshed – så kan jeg møde alt! Når jeg kan leve i Jesu ord: “Min nåde er dig nok, for min magt udøves i magtesløshed” (vers 9) – så er der ikke mere, jeg skal være “nok” i. Ikke noget som jeg behøver at være bange for, at jeg ikke kan håndtere – for det kan han!
Det er fantastisk! Det er frisættende! Det er Jesus i mig!
“Overgiv din vej til Herren, stol på ham, så griber han ind” (Sl 37,5).
“Vær stille over for Herren, vent på ham” (vers 7).
3 kommentarer
Bjarne Toldam
En dejlig livgivende tekst, som Gud har givet dig – til os.
Tak Line
Line
Ja, tak til Gud! Tak for din respons!
Line
Ja, Tak til Gud – og tak for din respons, Bjarne.