Hans blik – tager min frygt

Vi talte om vores frygt… den er ligesom en del af livet… En følgesvend som nogle gange næsten er forsvundet… andre gange tager den helt pusten fra os…

Men Gud er her! … Hvordan? Hvordan mærker vi, at han virkelig er her? Hvad gør det ved vores frygt?

Så var det at en fortalte om en kattekilling. Modig på livet og frygtsom på en gang. Frygtsomt for det nye, det buldrende, det ukendte, det uforståelige…

… som fx en larmende køkkenmaskine! Men “moren” til killingen havde fundet en vej til at møde den lilles frygt… Hun sørgede for at have øjenkontakt med den lille størrelse inden hun tændte køkkenmaskinen… og så var den pludselig ikke farlig mere. Den lille killing var ikke længere bange og løb ikke væk… den var tryg i mors blik…

Ja, men tænk et billede på Gud! På hvad der praktisk sker: Når vi har øjenkontakt med ham, så bliver det frygtprovokerende ikke længere så farligt – for han er her!

Øjenkontakt? Hvordan?

For mig sker det på mange måder. Gennem Bibellæsning, sange, andre mennesker, oplevelser… men altid med den samme hovedpointe: Mit blik rettes mod Jesus. I stedet for at fokusere på det vanskelige og usikre, så ser jeg på ham… og vi har øjenkontakt.

Hæng med de næste dage… så vil jeg gerne komme med eksempler…

Og tag så i dag dette vers med – Gud ser dig – og det er med stor ømhed og omsorg:

Han fandt det i ørkenlandet,
i den tomme, hylende ødemark;
han kredsede om det, holdt øje med det,
passede på det som sin øjesten.
5 Mos 32,10