At få hans navn

I nogle kulturer får man sin ægtefælles navn, når man gifter sig. Det er et symbol på, at man er ét, at alt dit er mit, alle mine rettigheder er dine, vi deler og er fælles om alt.

Gud tager os som sin hustru: “Du skal kaldes Elsket, og dit land kaldes Hustru. For Herren elsker dig og tager dit land til hustru” (Es 62,4).

Og Gud har også selv sagt: “Sæt mit navn på israelitterne, så vil jeg velsigne dem” (4 Mos 6,27).

Gud har sat sit navn på dig, fordi han elsker dig. Han vil dele alt sit med dig. Han giver dig rettigheden til et evigt liv og alle universets herligheder – fordi det er hans og hermed dit.

Tænk, hvad det betyder, når du beder i hans navn. Det betyder, at du beder indenfor en kærlighedsrelation, som allerede er etableret… Du beder bare om det, som han allerede har givet dig.

Gud vil være fælles med dig – om alt!

Åh, min kære Gud, tak fordi du har sat dit navn på mig. Med jublende glæde – jeg er din! Må hele mit liv være en elskovssang til din glæde, pris og herlighed! Jeg elsker dig… jeg kan ikke andet, fordi du elsker mig først! Så stærkt, at din kærlighed fylder mig med kærlighed til dig.