Mennesker – Gud

Mennesker sammen med mennesker – det giver ind imellem konflikter. Uenigheder. Urimeligheder. Forhold, hvor vi søger at gøre andre tilpasse. Misforståelser. Svigt.

David mødte det. Og han tager Gud lige ind i centeret af vanskelighederne mellem mennesker.

Han siger: “Far ikke op over forbryderne” – “Stol på Herren” (Sl 37,1.3).

Slip dem. “For de visner hurtigt som græsset” (vers 2).

Og koncentrér dig om at “Stole på Herren, og gøre det gode”. Og hør så disse stærke løfter:

Find din glæde i Herren,
så giver han dig, hvad dit hjerte ønsker.
Overgiv din vej til Herren,
stol på ham, så griber han ind.
(vers 4-5)

Jeg tror, at David har prøvet det. Selv hans egne anstrengelser for at gøre det gode rakte ikke til at forbedre en menneskelig relation. Men han kunne have fred med Gud. Give slip. Og overgive de andre mennesker til Gud.

Og så løftede David sit blik mod Gud. Tog imod al Guds i sit liv. Han erfarede igen og igen, at Gud fyldte ham med glæde. Han oplevede, at hans liv alligevel blev fyldt af det, som han drømte om. Han gav slip – Gud fik plads – og Gud greb ind!

Priset være du, kære Far! Jeg overgiver denne vanskelige relation til dig. Jeg stoler på dig. Jeg ved, at du griber ind. Fyld mig med det gode, som jeg kan gøre for andre. Jeg takker dig for din glæde i mit hjerte. Du møder mine ønsker med dine overraskelser! Tak!