Morija – nådens bjerg

Morija bjerg – det fortæller mig bare, at Gud elsker at favne os i nåde!

David havde syndet. Ved at gennemføre en folketælling: “Det var ondt i Guds øjne, og derfor slog han Israel” (1 Krøn 21,7). David fik lov at vælge (!), om det skulle være tre års hungersnød, tre måneders flugt eller tre dage med Herrens sværd og pest i landet.

David svarede: “Lad mid da falde i Herrens hånd, for hans barmhjertighed er meget stor” (vers 13).

Plagen var stor… Men da plagen nåede Jerusalem sagde Gud: “Det er nok, træk din hånd tilbage” (vers 15). Det var på Ornans træskeplads, hvor David efterfølgende rejste et alter og bragte slagtofre til Herren. Det var på Morija bjerg. Det blev nådens bjerg… der hvor dyret blev bragt i stedet for et menneske… Slagtofferet, som pegede frem på Jesus.

Morija bjerg. Bjerget, hvor et dyr blev ofret i stedet for Isak (1 Mos 22,2) – Gud rakte også hånden ud den gang og sagde, at det var nok. Stedet hvor Salomo byggede et tempel for Herren (2 Krøn 3,1) – som skulle minde hver eneste synder om Jesu offer. Det var det samme bjergområde hvor Jesus en dag døde…

Nådens bjerg. Kom til nådens bjerg. Jesus er der for dig. Han gav sig selv for dig. Han siger: “Det er nok” – jeg frelser dig! Se til ham… se offeret for din skyld… Du kan slippe alt det, der tynger der… Du kan tage imod… Blive omsluttet af hans kærlige arme!

Jeg elsker dig – jeg gjorde det for dig! Min nåde er nok for dig!