At være sammen med ham

I lyset

Det er meningen, at vi skal gå i lyset.

“Den, der vandrer om dagen, snubler ikke, for han ser denne verdens lys. Men den, der vandrer om natten, snubler, for lyset er ikke i ham” (Joh 11,9).

Ser du lyset?

Jesus siger: “Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys” (Joh 9,12).

Det er Jesus, som er lyset. Lyset i vores mørke, lyset i vores forvirring. Lyset, som ingen kan slukke. Når vi følger ham, har han lovet, at han vil være vores lys.

Men… det kan godt føles mørkt nogen gange… “Siger jeg: ‘Mørket skal dække mig, lyset blive til nat omkring mig’, så er er mørket ikke mørke for dig, natten er lys som dagen, mørket er som lyset” (Sl 139,11-12).

Det er aldrig mørkt for Jesus! For han er lyset!

For mig betyder det i praksis, at jeg altid går til ham igen. Jeg spørger ham om hans perspektiv – lysets perspektiv – hvis mit eget perspektiv opleves mørkt. Jeg går hen, hvor jeg så lyset sidst – dvs. finder de løfter og ord i Bibelen, hvor han før har trøstet og styrket mig – hvor jeg så hans lys!

Jesus, jeg takker dig for lyset. Tak fordi du er mit lys! Lyset, som altid er ved min side, som går med mig på hver eneste vej. Lyset, som ingen kan slukke. Du er lyset i mit mørke!

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *