Guds kald – menneskers modstand

David. Kaldt af Gud til at blive konge. Og nu var han, David, på flugt for kongen.

Sikke et liv… og ikke det, du ville forvente, når Gud havde kaldet dig til at blive konge. Al den modstand.

Saul hadede David og følte sig truet af ham. Saul forsøgte at dræbe David. Og – lige nu – så gjorde Gud øjensynlig ikke så meget ved det… udover at bevare Davids liv… og sende mennesker omkring ham som elskede ham og hjalp ham… Men hovedproblemet – Saul – måtte David flygte fra.

“Da David var flygtet og havde bragt sig i sikkerhed, kom han til Samuel i Rama og fortalte ham alt, hvad Saul havde gjort mod ham.” (1 Sam 19,18).

Samuel, profeten, Guds mand – det var godt for David at udøse sit hjerte for ham. Men – det var mere end det. Samuel var den, som havde salvet David efter Guds anvisning. Så ved at møde Samuel, mødte David igen sit kald…

Jeg tænker det som Guds nåde og omsorg, at Samuel var der for David. Midt i de mørkeste oplevelse – så blev lyset for hans kald levende! Han blev igen styrket i sin tillid til Guds ledelse – selv gennem det, der lignede noget uden udvej…

Du, jeg kender det… Noget af det, som fylder mig mest med glæde, det er at stoppe op sammen med Herren og erkende og mærke den tjeneste, som han og jeg har sammen lige nu… De ting i livet, som går op ad bakke, træder ligesom i baggrunden… betyder mindre – for jeg ved, hvorfor jeg er her – og jeg ved, at Gud er med mig…

Stop op sammen med Gud. Tænk på det, som du er kaldet til at gøre. Bed ham om at lade det kald fylde dig helt – uanset alle andre omstændigheder i dit liv.