Den, du ikke forventer

Nå, Samuel blev altså sendt for at salve en ny konge, efter den skuffende erfaring med Saul som konge. Det havde virkelig taget hårdt på Samuel, som “var grebet af sorg over Saul” (1 Sam 15,35).

Samuel var nu en erfaren profet udi at salve konger – nu var det anden gang. Så, han troede, at han vidste, hvad Gud så efter. Allerede da han så den første af Isajs sønner, tænkte han: “Her står Herrens salvede foran Herren” (2 Sam 16,6). Han var høj og så godt ud – mindede vel i grunden om Saul… så Samuel var i den der fornemmelse af, at sådan skulle en konge se ud… Og selvom det ikke var lykkedes med Saul, så måtte det kunne lykkes med en anden “Saul”…

Men Gud tænkte noget andet… “Men Herren sagde til Samuel: ‘Se ikke på hans udseende og højde; ham forkaster jeg, for det drejer sig ikke om det, mennesker ser på; mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet’ “. (Vers 7).

Det blev alt i alt helt uforventet… Det var ikke den førstefødte, som Gud havde udset sig. Heller ikke den næste eller den næste… Men den yngste! Ham, som ingen regnede med. Han var ikke engang inviteret med.

Åh, hvor er vi ofte sådan… Vi kigger på det udenpå, vi regner særligt med nogen og ikke med andre… Men hvordan står det til i hjertet? Hvad ser Gud…

… Læg dit eget hjerte åbent for Herren! Lad ham røre det hele! Det er grundlaget for at blive brugt af ham – og han vil bruge dig til noget, som hverken du selv eller andre forventer…