Når alt falder fra hinanden

Samuel var virkelig fortvivlet. Israel havde ønsket en konge – og han havde advaret dem om al den magt, en konge ville få over dem. Og Gud havde forsikret ham om, at det ikke var ham, Samuel, de forkastede, men at det var Gud, som de forkastede som deres konge (1 Sam 8,7).

Så, ledt af Gud, havde Samuel været den, som salvede Saul til konge. En ung genert mand, smuk, og et hoved højere end alle andre (1 Sam 9,2). Med den blanding af ydmyghed og et majestætisk udtryk, så passede han egentlig til at blive konge…

Hans hjerte var da også blevet forvandlet, da Guds ånd kom over ham (1 Sam 10,6.9). Men – det havde ikke holdt. Mere og mere havde Saul bevæget sig væk fra Gud, og han handlede direkte mod det, som Gud havde sagt. Det var, som om alt var ved at falde fra hinanden…

Samuel var fortvivlet (1 Sam 15,35). Men så sagde Herren til Samuel: “Hvor længe vil du sørge over Saul, når jeg har forkastet ham som konge over Israel? Fyld dit horn med olie og tag af sted; jeg sender dig til betlehemitten Isaj, for jeg har udset mig en af hans sønner til konge” (1 Sam 16,1). Gud havde en plan. Gud havde en vej frem.

Alt er ved at falde fra hinanden – og Gud har en plan! Tag det med ind i dit liv! Hvad er ved at falde fra hinanden i dit liv – søg Guds plan. Dit kaos – og alligevel ser Gud en vej frem. Måske sørger du over fortiden – lad Gud løfte dit hoved, så du kan se den fremtid, han har for dig.

Hold fast i denne ene ting – Gud har en plan! Lad det blive din plan!