Stor – lille

Hvem kan ikke ind imellem føle sig lille og utilstrækkelig?

Hvem kan ikke føle sig tiltrukket af den store… der er sikkerhed, beskyttelse, handlekraft og overskud…

Vi havde en abe, da vi boede i Uganda – og den var tydeligt et flokdyr, som altid søgte den stærkeste i flokken. Den viste nok, hvor styrken lå, hvor den kunne føle sig sikker. Om det så i det ene øjeblik var en hund – og i det næste øjeblik et menneske…

Beretningen om David og Goliat er fascinerende – fordi den er omvendt. Her er det den lille, der vinder over den store. Eller er det? Faktisk er det den store, som bliver overvundet af den endnu større: “Jeg kommer mod dig i Hærskarers Herres navn, Israels slagrækkers Gud, som du har hånet. I dag vil Herren give dig i min hånd” (1 Sam 17,45).

Kæmpen Goliat blev overvundet af kæmpen Gud. … Kæmpen Gud – det blev til et billede i min sind: Jesus, min kæmpe!

Og det gjorde det, fordi jeg har brug for en stor en. Når jeg føler, at jeg er lille overfor den store… Den store udfordring, den store fristelse, de store i de små ting, der bliver ved med at drille… Alt det jeg ikke magter… Øjeblikke hvor djævelen synes for stærk med hans snedige måde at besnære mig på…

Jeg så det for mit indre blik: Jesus, min kæmpe! Ja, for ingen jordisk kæmpe kommer op på siden af ham! Jeg har virkelig den største og stærkeste på min side. Det er ham, der har kæmpet min kamp – og han har vundet!

Så for mig lille… så er der sejr… på grund af Jesus, den største af alle! Min virkelige kæmpe!