At modtage

Familie

Krise… Så bliver det jul – hvem skal vi være sammen med? Jeg er skilt – alt omkring familie smerter mig… Jeg er ensom… Jeg har ikke fået børn, så ingen kommer hjem til mig…

Smerte. Smerte over at mangle de nære… For vi er skabt til og har et følelsesmæssigt behov for en familie. For nogen at høre sammen med. Nogen, der elsker os mest, når vi fortjener det mindst… Nogen, der altid vender tilbage…

De gode nyheder er, at Jesus’ tanke om kirke er, at det skulle være en familie. Han sagde: “Se, her er min mor og mine brødre. For den, der gør Guds vilje, er min bror og søster og mor” (Mark 3,34-35).

Det er forunderligt – og jeg har faktisk erfaret sandheden i den samhørighed: Gang på gang oplever jeg, at jeg har stor nærhed med andre troende… det er som om vores hjertes tråde helt naturligt slynger sig til hinanden… vi næres… vi mærker det dybe fællesskab…

Kom! Begynd med Jesus. Søg nærhed med ham. Så vil han helt sikkert lede dig sammen med andre, som du vil opleve nærhed med. Jeg kan bevidne det: Han gør det!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *