-
Valget stopper aldrig…
Det var en festdag. En festdage blandt festdage. Salomo havde gjort det. Templet, som David havde samlet ind til, var nu blevet bygget. Salomo var henrykt: “Lovet være Herren, Israels Gud, som nu har opfyldt, hvad han lovede” … “Herren har holdt det løfte, han gav: Jeg har efterfulgt min far David, jeg sidder på Israels trone, som Herren lovede, og jeg har bygget huset for Herrens, Israels Guds, navn” (2 Krøn 6,4.10). En meget stor forsamling af mennesker var med til festen. Og “ild faldt ned fra himlen og fortærede brændofferet og slagtofrene, og Herrens herlighed fyldte templet” (2 Krøn 7,1). Men “der er intet menneske, som ikke synder”…
-
Hun rakte ud
Kvinden med blødninger… Ja, men tænk hvis hun ikke havde gjort det. Så var hendes liv ikke blevet forvandlet. Hun var ikke blevet helbredt. Hun var ikke kommet tilbage til samfundet. Hun havde ikke hørt Jesus kalde hende datter. Tænk, hvis hun havde tænkt: Jeg er ikke værdig til at komme til Jesus. Hvorfor skulle han dog se til min side. Gad vide om han overhovedet kan hjælpe mig – ingen andre har kunnet hjælpe mig. Hvad vil de andre mon tænke? Mon nogen bliver sure? Jeg kan ikke komme til, der er så mange mennesker rundt omkring ham. Jairus er en vigtig mand, det går ikke, at jeg forstyrrer. Havde…
-
Lille tro…
Næh, det er ikke fordi, at vi skal have en masse tro… Troen er ikke noget stort og uopnåeligt… Jesus siger det så enkelt: “Har I en tro som et sennepsfrø, kan I sige til dette bjerg: Flyt dig herfra og derhen! og det vil flytte sig. Og intet vil være umuligt for jer” (Matt 17,20-21). Og sennepsfrøet “er mindre end alle andre frø – men når det vokser op, er det større end alle andre planter og bliver et helt træ, så himlens fugle kommer og bygger rede i dets grene” (Matt 13,31-32). Der er skal ikke meget til – men når vi deponerer det, vi har, hos Jesus…
