Wau! Troen åbner døren til alt… “Troen blev regnet Abraham til retfærdighed” (Rom 4,9) – uden, at han havde gjort noget som helst! Andet – end at tro – på Gud! Og vi tror sammen med Abraham på en Gud, “Gud, som gør de døde levende og kalder på det, der ikke er til, så det blev til” (vers 17). Hermed har vi alt! Der er ingen umuligheder. Ingen død kristendom. Ingen gamle synder som holder os fast. Gud vækker os til live af vor åndelige sløvhed og ufølsomhed. Det som overhovedet ikke eksisterede i vores liv af kristent sindelag – det skaber Gud ud af intet. Fordi vi tror…

Paulus leder os hen til erkendelsen: “Alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud, og ufortjent gøres de retfærdige af hans nåde ved forløsningen i Kristus Jesus” (Rom 3,23-24). Det er mig. Jeg har syndet. Paulus har fat i jødernes selvforståelse om at have fået Guds ord betroet – og derfor være noget særligt. Og ja, Paulus siger, at det er noget særligt (vers 1-2). Det er virkelig et fortrin, at være født i et hjem, hvor man tror på Gud, så man har lært Gud at kende fra begyndelsen af i sit liv. Men. Det er så det. Paulus spørger: “Har vi så nogen fordel?” Og svarer: “Overhovedet…

Ja, men det er jo det udenpå, vi ser. Så vi er så vant til at dømme på baggrund af det. Om folk (herunder os selv) er gode eller dårlige mennesker… Uha… men heldigvis ved Gud bedre! Men det kradser i os… Vi vil så gerne være bare lidt stolte af det, vi har grebet! Vores forståelse af hans ord… Vores livsstil – som er efter himmelens principper… Vores kirke… Vores tro… Vores… Ja, alt det, som jo er fra Gud! Og som vi har taget imod, som noget godt! Det er det, som Romerbrevet kapitel to handler om. Selvfølgelig, siger Paulus, så betyder ulydighed noget, og der er også…

Der er nogle virkelig skrappe vers i Romerbrevets første kapitel om menneskers uretfærdighed. “De blev opfyldt af al slags uretfærdighed, ondskab, griskhed, usselhed; fulde af misundelse, blodtrøst, stridslyst, svig og ondsindethed; de løber med sladder, de bagtaler andre….” (vers 29-30) – og listen fortsætter… … med den overraskende udtalelse i næste kapitel: “du, der dømmer, gør jo selv det samme” (Rom 2,1). Jeg havde ellers lige tænkt, at så slem var jeg ikke… Så jeg spørger bare: Har du erkendt dit uretfærdige hjerte? Har jeg? Paulus tager temaet med menneskers uretfærdighed op, efter at han har citeret Det gamle Testamente: “Den retfærdige skal leve af tro” (Rom 1,17). Hans ærinde…

I går var vi i gang med Joshafats overgivelse til Guds kamp. Det er en beretning, som jeg holder enormt af og har læst mange gange. For – hvor vil jeg gerne, at Gud vinder mine umulige kampe! Og, helt ærlig, jeg kan ikke altid finde ud af at give mine kampe til Gud med det samme… og så falder jeg nogle gange på vejen… Så – nu hvor jeg kiggede på beretningen igen, så hæftede jeg mig særligt ved denne sætning: “Men alligevel er det ikke jer, der skal kæmpe; I skal blot stille jer op og blive stående, så vil I se Herren frelse jer” (2 Krøn 20,17).…

Det kræver ikke megen matematik at se forskel på disse to tal: 1.000.000 og 300.000! Historien er en historie om mennesker i krig – men den virkelige historie er om Gud – om Gud i dit liv, faktisk! Så – første historie: “Nubieren Zera rykkede ud mod dem med en hær på en million mand og tre hundrede vogne” (2 Krøn 14,8). Asa, judas konge, havde derimod kun “en hær på tre hundrede tusind judæere” (vers 7). Men historien er, at Asa gik direkte til Gud – og så kommer den virkelige historie. Asa råbte til Gud – med disse indsigtsfulde og tillidsfulde ord: “Herre, for dig er der ingen…