Tro – liv

Wau! Troen åbner døren til alt…

“Troen blev regnet Abraham til retfærdighed” (Rom 4,9) – uden, at han havde gjort noget som helst! Andet – end at tro – på Gud!

Og vi tror sammen med Abraham på en Gud, “Gud, som gør de døde levende og kalder på det, der ikke er til, så det blev til” (vers 17).

Hermed har vi alt! Der er ingen umuligheder. Ingen død kristendom. Ingen gamle synder som holder os fast. Gud vækker os til live af vor åndelige sløvhed og ufølsomhed. Det som overhovedet ikke eksisterede i vores liv af kristent sindelag – det skaber Gud ud af intet. Fordi vi tror på ham. Fordi vi overgiver os til, at han kan arbejde i os.

Åh. Tak. Fantastisk. Med dette kapitel skulle man tro, at vi var nået i mål. Men nej.

Historien fra Abrahams liv fortæller os, at det er rigtig svært at vente på den lovede søn. Guds timing. At Gud opfylder sit løfte. Abraham og Sara forsøgte selv undervejs. Ikke godt. Det var ikke nemt for dem at tro…

Tro. Tro på ham – i stedet for at tro på os selv. Mine egne anstrengelser bringer ikke liv… Men mine handlinger i tro på ham er fulde af liv… Det er forskellen! Han gør forskellen.

Gud… hjælp mig til dagligt at erkende, at du er den, som gør forskellen. Befri mig fra mine livløse gerninger… Fyld mig med liv, fordi du opfylder dine løfter i mit liv… Jeg lægger min tro hos dig – og jeg beder om mere!