Gud – ikke et gudebillede

“Du må ikke lave dig noget gudebillede i form at noget som helst oppe i himlen eller nede på jorden eller i vandet under jorden.” (2 Mos 20,4).

Sådan lyder begyndelsen på det andet bud. Sagt kort, så tænker jeg: Vi må ikke begrænse Gud.

Idet vi laver et billede af Gud, så begrænser vi ham til vores forestilling, og Gud er meget større end den. (Jeg tænker ikke her på illustrationer af Gud).

Og buddet fortsætter: “Du må ikke tilbede dem og dyrke dem, for jeg, Herren din Gud er en lidenskabelig Gud.” (vers 5).

… for så er det jo bare vores forestilling, vi tilbeder. Og det taler også ind i vores indstilling i det hele taget – vi må hele tiden bede Gud om, at han må åbenbare sig selv for os. Så vi ikke danner vores egen gud… en gud, som vi former… I stedet for at det er Gud i himlen, der former os…

For skaber vi en gud – så kan vi også kontrollere gud… så har vi styr på, hvad Gud mener… Men i virkeligheden har vi brug for, at han hele tiden viser os, hvad han mener…

Gud, vær vores Gud! Åbenbar dig for os. Af hjertet ønsker vi at slippe det, som ikke er af dig… sådan er der er plads til den virkelige dig i vores liv! Tilgiv os at vi søger vores tryghed i at kontrollere… vi overgiver vores hjerter i dine hænder, så vi i stedet har vores tryghed i dig!