Hun rakte ud
Kvinden med blødninger…
Ja, men tænk hvis hun ikke havde gjort det. Så var hendes liv ikke blevet forvandlet. Hun var ikke blevet helbredt. Hun var ikke kommet tilbage til samfundet. Hun havde ikke hørt Jesus kalde hende datter.
Tænk, hvis hun havde tænkt: Jeg er ikke værdig til at komme til Jesus. Hvorfor skulle han dog se til min side. Gad vide om han overhovedet kan hjælpe mig – ingen andre har kunnet hjælpe mig. Hvad vil de andre mon tænke? Mon nogen bliver sure? Jeg kan ikke komme til, der er så mange mennesker rundt omkring ham. Jairus er en vigtig mand, det går ikke, at jeg forstyrrer.
Havde hun tænkt sådan og var blevet i de tanker, så var ingenting sket…
Men hun tænkte: “Bare jeg rører ved hans tøj, bliver jeg frelst” (Mark 5,28).
Bare… bare det lille, som alligevel var så enkelt at gøre… Bare at connecte med Jesus for et øjeblik… så tænkte hun, at resten af hendes liv ville blive forvandlet…
Og det blev det! “Men Jesus mærkede straks på sig selv den kraft, der udgik fra ham, og han vendte sig om midt i skaren og sagde: ‘Hvem rørte ved mit tøj?’ “ (vers 30).
Jesus mærker dig! Han mærker dit mindste lille forsøg på kontakt. Han overser dig aldrig. Han lader sin kraft strømme ind i dit liv. Og han giver dig endnu mere, end du nogensinde har drømt om. For han elsker dig!
Ræk ud… rør ham… Og lad mig så oversætte, hvad det fx kan betyde: Læs en beretning i Bibelen om ham… og sæt dig i den persons sted, som Jesus viser omsorg – med en bøn om at Ånden må oversætte det for dit hjerte!