• At være sammen med ham

    Guds plan med dig

    Historien bevæger sig fremad. Men når vi kender historien, så ser vi den nogle gange som et hele – og vi trækker konklusioner fra fremtiden med ind i fortiden. Således med Abraham: “Jeg vil gøre dig til et stort folk og velsigne dig” (1 Mos 12,2). Men Gud fortalte ham jo ikke hvordan. Abraham havde lige fået at vide, at han skulle forlade sin fars hus… men han tog sin nevø Lot med… var det måske tanken om en adoptivsøn – nu hvor Sara ikke kunne få børn? For Gud havde jo ikke sagt noget om, at Sara skulle betyde noget i løftet… så Abraham måtte finde en løsning… Abraham…

  • At modtage,  At være sammen med ham

    Frihed – ham i os

    “Men nu, da I har lært Gud at kende, eller rettere: er blevet kendt af Gud – hvordan kan I så atter vende tilbage til de svage og ynkelige magter? Vil I nu igen trælle for dem?” (Gal 4,9). Vende tilbage til svage og ynkelige magter… Pludselig griber dårlige vaner os igen – vi glemmer helt, at Jesus er her… vi tror, vi skal kæmpe kampen selv, lykkes selv, vi er trælle i vores gamle tankeunivers… Men virkelig: “Til den frihed har Kristus befriet os. Stå derfor fast, og lad jer ikke atter tvinge under trælleåg!” (Gal 5,1). Det er Kristus, som har sat os fri! Ham, som har al…

  • At modtage,  At være sammen med ham

    Detaljer

    David havde forberedt og lavet planer for det tempel, som hans søn Salomo skulle bygge for Herren: “Så gav David sin søn Salomo en plan over forhallen, templets bygninger, forrådskamrene, tagrummene, de inderste kamre og rummet til sonedækket og en plan over alt det, han ellers havde i tankerne: forgårdene til Herrens tempel, alle kamrene rundt om, skatkamrene i Guds tempel og skatkamrene til helliggaverne, præsternes og levitternes skifter, alt arbejdet ved tjenesten i Herrens tempel og alle genstandene til tjenesten i Herrens tempel” (1 Krøn 28,11-13). Tænk, hvor meget tid David har brugt på dette. Tænk, hvor begejstret han har været, når han har set det udfolde sig. Og…

  • At blive brugt af ham,  At være sammen med ham

    Ledelse

    “David kaldte alle Israels stormænd sammen i Jerusalem, stammehøvdingene, de øverste for skifterne, som var i kongens tjeneste, tusindførerne og hundredførerne og dem, der havde opsyn med alle kongens og hans sønners besiddelser og kvæg, tillige med hofmændene og krigsheltene og de erfarne krigere” (1 Krøn 28,1). Man leder ikke alene. Kongen vidste, at skulle hans søn Salomo få succes som konge – så måtte han samarbejde med de ledende i landet, så måtte han inddrage dem i sine tanker, så måtte han havde deres opbakning. Så David inviterede dem alle. Og Herren velsignede – for mennesker gør det ikke alene! “Solomo satte sig på Herrens trone som konge efter…

  • At blive brugt af ham

    Ansvar og tjeneste

    Kapitel efter kapitel fyldt med navne. Det er i Første Krønikebog. De små overskrifter lyder: Levitternes tjeneste, Arons sønner, De øvrige levitter, Tempelsangerne, Portvagterne, Andre levitiske tjenester, Davids embedsmænd (1 Krøn 23-27). Navn efter navn bliver nævnt. Ordnet i familier. Inddelt i skifter. Overhoveder og ledere nævnes. Det er klart, hvem der har ansvar for hvad. Der er orden. Jeg tænker på en organisation. Hvordan der må være orden – et organisationsdiagram – man må vide, hvem der har ansvar for hvad, og hvem der refererer til hvem. Også i Guds værk. Ellers falder det fra hinanden – alles ansvar bliver jo som bekendt ingens ansvar… Der er også noget…

  • At være sammen med ham

    Jesus er relevant!

    Jeg sejlede på Genesaret Sø. Kiggede på de samme bjerge, som Jesus og disciplene kiggede på for ca. 2000 år siden… Bjergene står endnu… Gid jeg kunne kigge ind i Peters hjerte… Hvad tænkte han den dag, hvor Jesus talte efter deres endeløse lange nat uden en eneste fisk… Han var slidt. Træt. Måske gnavede modløsheden indeni… Hørte han overhovedet efter? Talte Jesus overhovedet om noget, som var relevant ind i Peters dagligdag…? Efter han havde talt, kan det nok være, at det blev relevant: “Læg ud på dybet, og kast jeres garn ud til fangst!” (Luk 5,4). Peter begyndte med en protest… men ok, fordi du siger det… Hvad…

  • At modtage,  At være sammen med ham

    Jesus i hjemmet

    Jeg stod og kiggede på Peters hus i Kapernaum. Velbevarede gamle sten – muren var stadig op i ca. halv højde. Peters hus… menneskene er for længst døde… tiden er skiftet… i dag bruges Peters hus ikke til andet, end at vi kigger på det… Og der står det – som vidne om historien i Peters hus. “Og straks de var kommet ud af synagogen, kom de ind i Simons og Andreas’ hus sammen med Jakob og Johannes. Simons svigermor lå med feber, og de fortalte straks Jesus om hende. Så gik han hen og tog hendes hånd og rejste hende op, og feberen forlod hende, og hun sørgede for…

  • At være sammen med ham

    Kyllinger og tro

    Han kom fra Filippinerne. Jeg mødte ham i Uganda. Han havde høns. Men hans syntes ikke, det gik særlig godt. Når han fik et kyllingekuld, så var der flere der døde end der levede. En dag fik en høne et kuld kyllinger. Og Elia fik for sig at give dem til Herren. Gud, dette er dine høns, alt hvad de indbringer, giver jeg til dig… bad han. Hele kuldet overlevede! En fantastisk solstrålehistorie – en god historie for børn. Og du som er voksen ved, at sådan går det ikke altid… Nej, men tag historien som et barn: Hele kuldet overlevede! I denne situation valgte Gud at gøre sådan… uden…

  • At blive brugt af ham,  At være

    Elske og være…

    “Elsker du mig… vær hyrde for mine får!” (Joh 21,16) Det er Jesus, som siger det til Peter. Det hele begynder med at elske Gud! Og dernæst sendes vi ud for at være… ikke så meget for at gøre… Jesus levede først og fremmest for at tjene sin far – og så kom det naturligt, at han også tjente mennesker. Han var blandt mennesker. Han levede blandt mennesker. Og kærligheden strømmede ud indefra… han mødte menneskers behov, elskede dem… Bliver du optaget af at gøre noget for andre, så kan det nemt gå galt… Gør jeg nu nok? Jeg har gjort så meget, jeg er (lidt) god… Hov, blev det…

  • At give respons,  At modtage

    Pris Gud!

    Vil du gerne have levende og kraftfulde bønner i dit liv? Vil du gerne begynde dagen med et møde med Gud som virkelig fylder dig? Vil du gerne erfare, at Guds styrke er dig nær? Jeg tror, at du finder et svar på, hvad du kan gøre – her: “Hver morgen skulle de stille sig op for at takke og lovprise Herren, og det samme skulle de gøre om aftenen” (1 Krøn 23,30). Der sker noget med dig – når du lovpriser Gud! Din opmærksomhed er på alt det, som Gud allerede har gjort for dig – det minder dig om forunderlige ting, som Gud allerede har gjort for dig…