Guds plan med dig

Historien bevæger sig fremad. Men når vi kender historien, så ser vi den nogle gange som et hele – og vi trækker konklusioner fra fremtiden med ind i fortiden.

Således med Abraham: “Jeg vil gøre dig til et stort folk og velsigne dig” (1 Mos 12,2). Men Gud fortalte ham jo ikke hvordan.

Abraham havde lige fået at vide, at han skulle forlade sin fars hus… men han tog sin nevø Lot med… var det måske tanken om en adoptivsøn – nu hvor Sara ikke kunne få børn? For Gud havde jo ikke sagt noget om, at Sara skulle betyde noget i løftet… så Abraham måtte finde en løsning…

Abraham skulle være faren – “Dit eget kød og blod skal arve dig” (1 Mos 15,4). Sara kunne jo ikke få børn. Så med brug af Hagar fik de Ismael – som betyder “Herren har hørt”. Abraham troede, at han nu vidste, hvad Guds plan var…

Men nej. Abraham måtte aflære… Gud fortalte ham om Sara, at “jeg vil velsigne hende, og jeg vil give dig en søn med hende” (1 Mos 17,16) – Sara skulle være moderen – og til et andet barn end Ismael… og nej… det var Abraham ikke klar til lige på et øjeblik “Måtte Ismael leve for dit ansigt!” (vers 18)… Men Gud sagde nej… Abraham skulle være med i Guds plan – ikke omvendt…

Tænk på dit liv. Ja, Gud er tålmodig med dig – men du må også være tålmodig sammen med Gud. Han folder heller ikke hele planen ud for dit liv på en gang. Pas på, at du ikke “beslutter”, hvad Guds plan er – men at du bliver ved med at lytte til ham. Tænk ikke, at nu er du ved endestationen, nu er det løst – måske vil Gud stadig videre med dig…

Må Gud velsigne dig i at være i hans plan!