Ikke kun dig selv…

Klar dig selv. Du kan ikke stole på andre end dig selv. I sidste ende kan du ikke regne med andet, end det du selv kan få til.

Mange lever efter det tankesæt. De er måske blevet skuffet af mennesker, fordi de har oplevet, at de må klare ærterne selv… Eller de har oplevet, at intet menneske jo egentlig helt forstår dem… så derfor må de kæmpe deres kampe selv.

Ammonitterne og aramæerne var gået imod Israel. Joab var den, som ledte Israels elitetropper i kampen. Havde han tænkt, som beskrevet ovenfor, så ville han kun havde sagt følgende: “Fat mod! Vi vil kæmpe tappert for vort folk og for vor Guds byer” (1 Krøn 19,13) – altså – vi gør alt, hvad vi kan – i stor tillid til, at de havde det, som skulle til…

Men Joab stopper ikke der, han siger: “Fat mod! Vi vil kæmpe tappert for vort folk og for vor Guds byer. Så må Herren gøre, som han finder for godt!”

Herren må gøre det, som han finder for godt… Det er tillid. Joab siger ikke, at når de gør, hvad de kan – så gør Gud resten… Sådan hænger det jo ikke sammen – fordi vi kan jo ingenting – uden Gud. Vi er ikke bare “gode nok” et stykke af vejen, og så supplerer Gud… Men vi skal kæmpe tappert – sammen med Gud.

Joab siger heller ikke, at de skal gøre det, så godt de kan for at få Guds velsignelse… Guds velsignelse er jo ikke noget, vi fortjener…

Joab siger bare, at de kan kæmpe så godt de kan – I tillid til, hvad Gud måtte vælge at gøre… Uden at foreslå Gud, hvad det er…

Og de er netop ikke alene om det! For Gud er der! Og Gud ledte dem til sejr!

Giv Gud din tillid. Lev dit liv med kamp for det, du har kært og står for – i overgivelse til at Gud hver dag gør, som han finder for godt i dit liv… At hans plan for dig er god nok… At den vej han leder dig på er den bedste… At han velsigner dig langt ud over, hvad du kan fatte eller forstå… Det som Gud finder for godt – det er virkelig godt!