En båret træt
“Lovet være Herren dag efter dag, Gud bærer os, han er vor frelse” (Sl 68,20).
Jeg er træt Gud… denne morgen orker jeg nærmest ikke at tænke på dagen, jeg har sovet dårligt i nat, Gud…
Mit kære barn, også i dag vil jeg bære dig!
Jeg er udmattet Gud… ugen har været så lang… jeg har haft så travlt – høj hastighed hele tiden – hvor finder jeg energien igen?
Mit kære barn, jeg bærer dig… du kan lade op hos mig.
Gud, hvordan bærer du mig, jeg er alt for træt til overhovedet at connecte med dig… jeg kan ikke, Gud!
Slap af, mit kære barn… tror du ikke, at jeg formår at bære dig helt tæt ind til mig… bare vær stille lidt, så mærker du mig…
Gud, træt og træt og træt igen, jeg holder det ikke ud… stopper det dog aldrig?
Mit kære barn, tag nu en dag ad gangen, jeg bærer dig en dag ad gangen… du skal ikke rumme det hele på en gang… Jeg rummer dig!
Kære Gud, far, gang på gang får jeg puttet for meget ind, banker mig selv med min dårlige samvittighed, bliver træt af mig selv, af det hele… Far?
Mit kære barn… det er derfor jeg frelser dig! Jeg bærer dig! Hør det! Jeg ved godt, at du ikke kan selv. Men jeg kan – og jeg bærer dig – hele vejen! Hver dag!
“Kom til mig, alle I, som slider jeg trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile” (Matt 11,28).
