Verdslige?

Nogle var negative om Paulus’ måde at leve på, og Paulus omtaler dem: “visse folk, der mener, at vi lever som verdslige mennesker” (2 Kor 10,2).

Og Paulus erkender det – “nok lever vi som andre mennesker” (vers 3).

Ja, for Paulus forstod, at evangeliet er langt større end kultur og religiøse vaner, og han levede, så han “for jøderne er jeg blevet som en jøde for at vinde jøder. For dem, der lever under loven, er jeg blevet som en, der står under loven, for at vinde dem, selvom om jeg ikke er under loven. For dem, der er uden lov, er jeg blevet som en, der er uden lov, for at vinde dem, selv om jeg ikke er uden Guds lov, men er under Kristi lov” (1 kor 9,20-21).

Men Paulus forstod også forskellen på at være verdslig og ikke-verdslig. Han siger: “Nok lever vi som andre mennesker, men vi kæmper ikke som verdslige mennesker. Vore kampvåben er ikke verdslige, men mægtige for Gud til at bryde fæstningsværker ned. Vi nedbryder tankebygninger og alt, som trodsigt rejser sig mod kundskaben om Gud, vi gør enhver tanke til lydig fange hos Kristus” (2 Kor 10,3-5).

Her er kernen i at tjene Gud – det handler først og fremmest om det indeni os. Vores tanker og holdninger, om vi overgiver os til Gud, eller om vi selv vil bestemme… Heraf følger et liv, som leves sammen med Gud. Men det er ikke liv, som skaber afstand for afstandens skyld… Det er et liv, hvor vi i så høj grad, som det er os muligt, søger at imødekomme mennesker omkring os.

Gud, hjælp os til ikke at være opfyldt af tankebygninger – som du ikke har opfundet… Nedbryd du vores tankebygninger og fæstningsværker – for vi kan ikke selv…