Lerkar og Guds kraft

“Men denne skat har vi i lerkar, for at den overvældende kraft skal være Guds og ikke vores” (2 Kor 4,7).

Hvad tænker du, når du læser dette vers?

… ja, øh, hvad tænker jeg… måske er mine tanker lidt der, at det ikke altid er rart at være et lerkar… jeg mener, når jeg mærker min svaghed, så kommer min usikkerhed, og der kan jeg ikke altid lide at være… jeg vil hellere føle mig stærk…

Men – når jeg så tænker på oplevelsen af Guds kraft – så bliver jeg super begejstret! Når jeg møder andre mennesker – i deres almindelighed, ordinære som de er, svage måske – og så træder Guds kraft pludselig igennem dem, fordi de lader sig bruge af ham. Det er så fantastisk – og det påvirker mig meget stærkt, fordi det er Gud jeg møder! Ikke bare et menneske…

Ligeså i mit eget liv. Når jeg møder begrænsningen i min egen formåen… og giver det til Gud – og får lov at opleve hans kraft! Jeg jubler af glæde!

Guds kraft! Han er alt! … tør vi give plads… være i vores egen svaghed… og lad Gud få al plads!