Tag mit liv

Elias var langt nede…

Først blev han “bange og drog af sted for at redde livet” (1 Kong 19,3). Og senere “Bad han om at måtte dø og sagde: ‘Det er nok, Herre! Tag mit liv, for jeg er ikke mere værd end mine fædre” (vers 4).

Elias. Et menneske ligesom os. Han havde lige været på toppen af det hele – på Karmels bjerg, alene for Guds sag mod alle Ba’als profeter. Gud havde svaret med ild. Gud havde givet ham overnaturlig styrke. Og regnen var kommet.

Og nu var Elias langt nede. Bange for Jezabels trusler. Han orkede ikke mere. Han ønskede bare at dø.

Et menneske ligesom os. Vi kan spørge os selv: Hvordan går det til, at vi det ene øjeblik lever fuldstændig i tillid til Herren og i hans styrke? Og det næste øjeblik har vi glemt Guds styrke, og fortvivlelsen over vores egen svaghed fylder os.

Et menneske. Svaret findes måske i at vi er mennesker… Mennesker, som i vores træthed og behov for pause, står overfor en djævel, som aldrig holder pause…

Men det store svar findes ikke i at se på mennesker eller i at se på djævelen. Svaret findes altid i Jesus! I at modtage hans omsorg. I at lytte til hans stemme. I at se på hans muligheder.

Elias fik det hele fra Herren. Han fik hvile. Han fik mad. Han fik motion. Han blev ledt på vejen frem. Han mødte Herren på Guds bjerg Horeb i den stille sagte susen. Han fik Guds perspektiv for fremtiden.

Gud ændrer sig ikke… selvom du oplever sving i dit liv – så er Gud altid den samme. Og han vil hjælpe dig på din vej frem… fyldt med hans omsorg… han vil lade dig høre den stille sagte susen! Se på ham!