Talrige som sandet

Jeg elsker, når jeg ser en lille detalje, som viser det store perspektiv.

Her kommer en lille detalje fra Salomos regeringstid: “Judæerne og israelitterne var så talrige som sandet ved havet. De spiste og drak og var glade” (1 Kong 4,20).

Detaljen er det med: at de var så mange som sandet ved havet. Hvor kender vi det billede fra? Fra Guds ord til Abraham: “Jeg vil lade dine efterkommere blive som jordens støv; hvis nogen kan tælle jordens støv, kan også dine efterkommere tælles” (1 Mos 13,16).

Gud gav et løfte til Abraham – og i Salomos regeringstid ser vi løftet opfyldt, sådan som Gud havde tænkt det. Landet havde en vis og dygtig konge, som frygtede Herren. Der var fred i landet. Alle folkeslag omkring israelitterne så op til Salomo, og han herskede også over dem. Der var rigdom og fremgang. Et herligt tempel blev bygget. Landet var smukt og frodigt.

Sådan en tilværelse er Guds plan for os…

… desværre holdt det kun i Salomos regeringstid. Hans søn, Rehabeam frygtede ikke Herren, og riget blev opdelt i to riger – Juda og Israel, og en turbulent tid fulgte.

… og desværre brydes vores liv også af ondskab og adskillelse… og turbulente forhold…

Men Gud er her! Gud blev ved med at arbejde med israelitterne – for han elskede dem – og Gud bliver ved med at arbejde med os – for han elsker os! Og har stadig den samme vision for os: Et godt liv – hvor vi kan være glade! … Der gik lang tid mellem at Gud gav løftet til Abraham, og til at det blev opfyldt under Salomo… Men Gud holder sine løfter! Også til os…