En mand elsker

“Salomo elskede Herren” (1 Kong 3,3). Det var selve hjerteslaget i hans liv. Det var Gud, der fyldte hans tanker. Det var Herren, han ønskede at tjene.

Og Gud elskede Salomo… lige fra hans mærkværdige start på livet: “David trøstede Batseba, sin hustru. Han gik ind til hende og lå med hende. Hun fødte en søn, som han gav navnet Salomo. Ham elskede Herren, og han sendte bud gennem profeten Natan, at hans navn skulle være Jedidja for Herrens skyld” – Jedidja betyder Herrens elskede (2 Sam 12,24-25).

Denne dreng blev født… efter hor og mord… og storebrorens død… Batseba var ulykkelig. David trøstede hende. David var øm, nær og intim med sin kone – kunne de måske få et barn igen. Og Salomo blev født.

Og tænk, så bliver profeten Natan sendt af Gud for at fortælle den lille familie, at Gud elskede Salomo. Gud elskede denne lille dreng – og det skulle vides af alle i hans navn Jedidja.

Hvilken nådig velsignelse. Salomo var Guds dreng – der var ingen forbandelse over ham – selvom han begyndte sit liv på sine forældres blakkede fortid. Herren elskede Salomo. Og selv endnu Salomo blev født, fortalte Gud David, at Salomo skulle være den næste konge, ham, som skulle bygge templet for Gud (1 Krøn 22,8-10). Og det endda selvom Salomo ikke var den førstefødte, men den tiendefødte søn – den yngste af sønnerne (1 Krøn 3,1-9).

Og Salomo svarede Gud tilbage: Salomo elskede Herren.

Gud elsker dig… uendelig højt… uanset hvad din fortid er… uanset hvad der ligger i dit liv… Gud elsker dig! Giv ham din kærlighed!