Udfriet til fred

Fred. Det er fantastisk med fred… ikke mindst ovenpå ufred og kamp…

At blive udfriet til fred – det er intet mindre end en gave fra himlen! Guds udfrielse, når jeg ikke selv magter. Guds favn, når mine følelser raser rundt i mit indre. Guds løsning, når mit sind er totalt sort for muligheder. Guds vej, når alle mine veje er lukkede.

Det giver fred! Jeg får fred, når Gud gør det! Jeg har fred, når jeg mærker hans kærlighed om mig. Når hans løsning tegner sig for mig, så fylder freden mig. Jeg er i fred, når jeg ved hvilken vej, jeg skal gå – hans vej.

“Han skal udfri mig fra kampen, så jeg får fred” (Sl 55,19).

Det er løftet – også inden jeg mærker det. Det er ham, jeg skal se efter – når jeg raver rundt i alt det, jeg ikke forstår. Det er ham, jeg må stole på – også når jeg ikke kan se hvorfor.

Forunderligt… for så fylder freden mig – uden grund! Midt i ufred, så kan jeg være i fred. På grund af ham!

Kære dyrebare Jesus, tak fordi du fylder mig med fred – før det sker. Freden i dig. Fordi jeg stoler på dig – uanset dette nu, uanset det som måtte ske i morgen… Du har udfriet mig – og jeg har fred! Tak, Jesus – modtag min jublende lovprisning!