Hvem bygger?

Gud havde givet David fred i forhold til fjenderne på alle sider – og Davide boede nu i et cedertræshus. Han reagerede på, at Guds ark blot boede i et telt. Det ville han gerne gøre noget ved.

Men Gud sagde til David: “Skulle du bygge mig et hus at bo i?” … “Herren vil bygge dig et hus.” (2 Sam 7,5.11).

Noget i den sekvens rører mig rigtig meget… men jeg synes, det er svært at finde ordene… Men tænk – at når vi giver noget til Gud, så giver han os endnu mere retur. Når vi siger, at vi tjener ham – så er det i virkeligheden ham, som tjener os. Når vi vil give ham noget – ja, så har han givet os alt og giver os alt.

Tænk, at her hvor David retter sit blik mod Herren, og virkelig i sit hjerte ønsker at give og tjene Gud… så er de to så nær… så er Davids hjerte helt med Herren – Og Gud tager det øjeblik, og åbenbarer sig selv og sin plan for David og hans slægt endnu stærkere.

Når vi giver Gud vores – så giver han os endnu mere af sig selv. Når vi først og fremmest ønsker at tjene Gud med vores liv – så bliver vores liv samtidig fyldt med alt det, som Gud gør for os.

Gud sagde om en kommende konge i Davids slægt: “Jeg vil grundfæste hans kongedømme. Han skal bygge et hus for mit navn, og jeg vil grundfæste hans kongetrone til evig tid. Jeg vil være hans fader, og han skal være min søn” (vers 12-13). Billederne er måske flettet sammen… for Davids søn, Salomo, byggede et fantastisk tempel for Gud. Men – sønnen Jesus er den virkelige konge, som er konge til evig tid. Han bygger et hus af troende, som vil vare evigt.

Hvilket perspektiv! Stort – guddommeligt – af evigheds værdi…

… og sådan bygger Herren! Sådan vil Herren bygge i vores liv! … jeg fyldes af taknemmelighed og glæde!