En virkelig ven

Har du nogensinde været i en situation, hvor “os” og “dem” eksisterede? Hvordan så du på “dem”? Kunne dem på den anden side røre dig negativt? Såre dig?

Var der massiv afstand? En slags krig måske?

Kunne du i grunden være venner med en af “dem”? Kunne du tænke dig, at nogle af “dem” kunne være ledt af Gud?

Saul var imod David. Så meget at han søgte at dræbe ham. Saul var bange, at David skulle have kongedømmet. … Og så var Sauls søn, Jonatan, en nær ven af David! Det var virkelig en torn i kødet på Saul. Han oplevede sin søn som forræder – han kunne jo miste kongedømmet på det. Saul var også ved at dræbe Jonatan, fordi Jonatan var ven med David (1 Sam 20,33).

Men Jonatan var ven med David. En virkelig ven. “Jonatan følte sig tæt knyttet til David, og han elskde ham lige så højt, som sig selv” (1 Sam 18,2).

En gang, hvor David gemte sig for Saul og var bange, kom Jonatan: “Han fik ham til at hente nyt mod hos Gud og sagde til ham: ‘Du skal ikke være bange, for min far Sauls hånd kan ikke nå dig. Du bliver konge over Israel; jeg bliver nummer to efter dig, og det ved min far Saul godt.’ Så sluttede de to pagt for Herrens ansigt.” (1 Sam 23,16-18).

Sikke en ven! To mænd, som begge tjente og kendte Herren – de fandt sammen om Guds vilje på tværs af “os” og “dem”… og sådan er det! Begynder vi med at fokusere på Herren… så stopper det med at være “os” og “dem”!