At bære Jesu kors

Jesus var på vej til Golgata. Han var udpint efter tæsk og forhør, manglende søvn, mad og vand. Så Jesus kunne ikke bære sit kors selv.

“Så de tvang en mand, som kom forbi ude fra marken, til at bære hans kors. Det var Simon fra Kyrene” (Mark 15,21). Tænk, at bære Jesus kors… Jesus, som ellers bærer korset for os! Hvad har Simon tænkt – hvad kom han til at tænke? Hvad ville du tænke…?

Markus skriver at “Det var Simon fra Kyrene, far til Alexander og Rufus”. Jeg tænker, at sønnerne nævnes, fordi læserne nok kender Alexander og Rufus. At de også er troende – de er måske blevet det, fordi de kom helt tæt på Jesus…

Jeg har fundet navnet Rufus en gang mere i Bibelen… måske er det den samme Rufus? “Hils Rufus, den udvalgte i Herren, og hans mor, som også er en mor for mig” (Rom 16,13). Her er en kvinde, som Paulus stod meget nær – så nær, som vi hun hans mor. Nær med omsorg, nær i troen.

Hvordan handlingsforløbet har været i Simons familie ved vi ikke… Men én ting ved vi om os alle – man bærer ikke Jesu kors og går upåvirket videre… Bærer vi korset, bærer det os – har en eller anden sagt. Bærer vi korset – så påvirkes vi – og dem omkring os.