Sikkerhed

“Når jeg sagde: Min fod vakler, så støttede din trofasthed mig, Herre. Når urolige tanker tog til i mit indre, så gjorde din trøst mig glad” (Sl 94,18-19).

Mennesker er så sikre, som kilden til deres sikkerhed er.

Og ja, der vil her i livet være ting, som vil være ved at vælte os… vi mærker foden skride – og frygten for at falde griber os. Da er det vidunderligt, når en anden støtter os! Gud, som er trofast – ham, som aldrig slipper os.

Vi gribes også af urolige tanker… nogle gange er det bekymringer – men det kan også være tankemylder og kaos, fordi livets mange bolde overvælder os.

Gud er trofast! Gud er en trøster.

Gud ved godt, at vi har det sådan… og årsagerne til vores vaklen, uro og smerte vil altid være der, så længe vi er i denne verden… og Gud har givet os følelserne til at reagere på det. Men han lover os, at vi aldrig vil være alene i det! Hans trofasthed, hans trøst, hans hjælp, hans nærhed – det giver en sikkerhed og stabilitet som intet andet… også når tårerne triller…