Bøn

Historien om Hanna handler om bøn. Hun havde et smerteligt liv – uden børn – og hun blev hånet for det. Det lagde hun frem for Gud i bøn.

“I sin fortvivlelse bad hun til Herren”, “I lang tid bad hun for Herrens ansigt”, “Hanna bad ved sig selv” (1 Sam 1,10.12.13).

Hun fortæller: “Jeg udøste mit hjerte for Herrens ansigt” (vers 15).

Er du fortvivlet – så sig det til Herren. Bliv hos ham indtil du får hans styrke. Udøs dit hjerte for Herren indtil der ikke er mere at sige.

Herrens præst, Eli, fik et ord til Hanna: “Gå med fred; Israels Gud vil give dig, hvad du har bedt ham om” (vers 17).

Hanna rejste sig og gik hjem. Hendes ansigt var glattet, og tårerne var tørret. Hun fik hvad hun bad om – en søn – men ikke for at beholde ham selv, hun overgav ham til Herren.

Da hun kommer til præsten Eli med drengen, Samuel, siger hun: “Jeg er den kvinde, der stod her hos dig og bad til Herren. Jeg bad om denne dreng, og Herren gav mig, hvad jeg bad om. Nu overgiver jeg ham til Herren; hele sit liv skal han tilhøre Herren” (vers 26-27).

Bøn gør forskel! Både omkring os og i os!

Beretningen kommer dybt i forhold til bøn. Det ses også i selve dens opbygning. Læs for at komme dybere: Bøn – erfaringer fra Hannas liv