Fra dynd til fast grund

Hun havde været narkoman i mange år. Men pludselig blandede Gud sig i hendes liv. Og en dag læste hun også i Bibelen.

Hun fortalte mig, hvordan hun havde læst denne tekst: “Jeg satte alt mit håb til Herren, og han bøjede sig ned til mig og hørte mit råb om hjælp; han trak mig op af undergangens grav, op af slam og dynd; han satte min fod på klippen, så jeg stod fast” (Sl 40,2-3).

Og så tænkte hun: Ja, men, det her er jo skrevet om mig!

Og ja, det er skrevet til og om dig og mig! Og det handler først og fremmest om Gud! Gud, som bøjer sig ned til der, hvor du er. Gud, som hører dit råb. Gud, som handler. Gud, som giver dig en ny fremtid. Gud, som ændrer din situation fra undergang og slam til udsyn fra klippen, hvor du står fast!

Gud kan! Gud vil!

Han forandrer os indeni – og fylder os med lovsang: “Han lagde mig en ny sang i munden, en lovsang til vor Gud” (vers 4).

Gud fylder os med lykke: “Lykkelig den mand, der tager sin tilflugt til Herren” (vers 5).

Gud har en plan for dig: “Herre, min Gud, dine underfulde handlinger og planer er til gavn for os” (vers 6).

Det ønsker jeg for dig! Hans lovsange i dig. Hans planer for dig. At han giver dig fast grund under fødderne – trækker dig ud af, hvad du end måtte kæmpe med. Hans lykke i dit liv!