Glade i håbet

“Vær glade i håbet” (Rom 12,12).

Er vi i stand til at håbe på noget, så har vi vel i virkeligheden noget, som ingen kan tage fra os! Så har vi noget, som gør, at vi altid kan være glade. For et håb – det rækker langt udover vores omstændigheder…

“Glæde i Herren er jeres styrke!” sagde Nehemias og Ezra til folket (Neh 8,10).

Paulus nævner glæden midt imellem nogle andre ting, som vi skal være: “Vær hinanden hengivne i broderkærlighed, kappes om at vise hinanden agtelse. Vær ikke tøvende i jeres iver, vær brændende i ånden, tjen Herren. Vær glade i håbet, udholdende i trængslen, vedholdende i bønnen. Vær med til at hjælpe de hellige, når de har behov for hjælp. Læg vægt på at være gæstfrie.” (Rom 12,11-13).

Det er meget udadrettet. Kort sagt – et liv for Herren og for vores medmennesker. Også det, gør jo faktisk glad – fordi vi har noget at leve for. Noget med mening. Noget der er større end os selv.

Glæden giver styrke… styrke til at være udholdende i trængslen. For livet er ikke bare let. Heller ikke som kristen. Men hvor er det en stor ting, at vi alligevel får og oplever og mærker glæden – midt i det, som er svært… Det er Guds nåde!